Pipeline
I Pipeline er de to geometriske grundformer linjen og cirklen forvandlet til udtryksfulde skulpturelle møbler til hverdagsbrug. Alle delene i Pipeline-kollektionen trækker på de samme to elementer: aluminiumplader og voluminøse rør i samme materiale. Med raffinerede mekaniske samlinger er de to basiselementer omformet til hylder, vægkonsoller, spejle, knagerækker, knager eller sofaborde med en forfriskende skulpturel karakter.
Kompositionerne får liv fra spændingen mellem flade og volumen, ekstraordinære proportioner og en intens farvesætning. Designer Nicholai Wiig-Hansen refererer til konstruktivismen, postmodernismen og minimalismen, men har fundet et nyt og nutidigt udtryk i den raffinerede forenkling af farver og geometriske former. Hans fokus i serien er på hverdagsfunktioner: ”Kollektionen er beregnet til at være anvendelig på forskellig vis i stue, entre, badeværelse og køkken. Vi har valgt holdbare materialer og robuste overflader, som også kan anvendes udendørs. De glade farver og former tjener
også et formål, nemlig at løfte kvaliteten og atmosfæren af ethvert rum og skabe en positiv og optimistisk stemning.” Pipeline er fremstillet af genbrugsaluminium lakeret i et udvalg af raawii's signaturfarver.
Kollektionen består af to forskellige væghylder, et sofabord, en knagerække, en knage og to vægspejle.